Surdejskursus – SMÅ KRUMMER
Vi gennemgår helt grundlæggende viden/teori om surdej, samt duftet og arbejdet med dejen.
På dette kursus er der mulighed for at bage boller, flûtes eller andet, der kan laves uden at skulle folde og shape.
NB! Hvis du også gerne vil lære at lave kurvebrød er det kurset Store krummer du skal vælge istedet.
SMÅ KRUMMER kurset indeholder:
· Ca. 3 timer med surdejsnørderi, æltning, bagning og godt samvær.
· Din egen dej til afbagning derhjemme.
· Lidt friskbagte boller med hjem.
· En surdejsbase til at starte op med derhjemme.
· Opskrift på surdej og hvedeboller.
· Kaffe & kage mens Torben fortæller om teorien og om hans erfaring med surdej.
· En let anretning selvfølgelig baseret på en masse friskbagt brød og saft/vand til at slutte af på.
· Mulighed for at stille en masse spørgsmål.
Torben er underviseren og vil være tilstede under hele kurset og er klar til at fortælle, instruere og hjælpe.
Lidt praktisk info:
· Sørg for at have behageligt fodtøj på.
· Tøj der må få mel/dej på (du får selvfølgelig forstykke på)
· Tag gerne en notesbog med til guldkorn
Underviser
-
Torben Kiel HviidEjer/bager/kokTorben står for den daglige drift af bageriet GROFT og har flere års erfaring med surdej & mad.
Dato
- jan 20 2026
Tidspunkt
- 16:30 - 19:30
Lokation
- GROFT
- Strandvejen 34D
Pris
- 850,00 kr.