Selvom GROFT har fået vokseværk er vi stadig ikke et helt almindeligt bageri. Vi bager kun det vi og ovnene kan følge med til og derfor kan der opstå dage, hvor vi har udsolgt af en eller flere af vores varer.
Det er ikke et must at bestille, men vi kan klart anbefale det, for så undgår du at gå forgæves.
Vi vil også rigtig gerne undgå at stå med for mange gode madvarer, der skal kasseres, når dagen er omme, så jo flere der bestiller på forhånd jo bedre hånd i hanke har vi med mængderne vi skal producere.
GROFT fokuserer på at vælge de bedste og mest naturlige råvarer. Derfor vælger vi som minimum altid økologiske produkter.
Vi elsker nærværet og samværet i butikken. Vi ønsker at GROFT skal være et rart og hyggeligt sted at komme.
Her er ingen der hopper over hvor gærdet er lavest. Vi laver så meget vi kan fra bunden og vælger kun leverandører og producenter, der sætter håndværk og kvalitet højt.
Arbejdet med surdejsbrød og laminering af wienerdeje er noget af det, som vi er allermest optaget af. Det er nogle lange processer men, indsatsen bliver bestemt også belønnet i sidste ende.
Videoproduktion af Anders Dall Berthelsen aka @forgrimtiltv