Vi er Torben og Stine – mand og kone gennem mange år. Vi har hver vores styrker, ideer og indgangsvinkler.
Torben er hjernen og hænderne bag alt bagværket og maden. Stine, som er selvstændig grafisk designer (kielkiel.dk), byder ind med alt det visuelle både online, i butikken og caféen.
Udover os, har vi 2 ansatte til at hjælpe med den daglige drift, plus et sejt hold af unge, der hjælper os i weekenderne med at lange brød, sødt og delivarer over disken til jer.
GROFT er startet af Torben helt tilbage i 2017, som catering virksomhed, men har udviklet sig gennem årene til primært at være surdejsbageri, café, butik og deli.
Nu holder vi til på det gamle mejeri i Saksild. Lokalerne er bevaret i sit oprindelige udtryk og står autentiske og rustikke med klassiske hvide klinker på væggene og terracotta farvede fliser på gulvet. Det synes vi er med til at skabe en helhed, som afspejler vores tankegang om at værne om de gamle madtraditioner og det gode håndværk.
Ved udvælgelsen af råvarer lægger vi bl.a. vægt på økologi, råvarernes oprindelse og produkternes holdbarhed.
Vores sortiment består bla. af surdejsbrød og boller, surdejsrugbrød, sprøde croissanter, søde kager, hjemmekærnet smør, sæsonen’s pesto/humus/mayo, landpâte, hønsesalat og saft og most i løbet af sæsonen. Tanken er her at man selv kan sammensætte sin tapas til at tage med på stranden, i sommerhuset eller bare med hjem.
Derudover har vi panini og sandwich lavet på vores surdejsbrød, med div. hjemmelavede fyld og grønt. I vores delikøleskab har vi også et lille udvalg af oste, kombucha, saft, vand fra økologiske danske producenter.
På hylderne har vi også økologisk mel, korn, tørrede bælgfrugter, kvalitets fiskekonserves, social ansvarlig honning, skønne bivokslys, luksus chokolade, vin og andre gode produkter.
Nøj vi synes Mejeriet rummer mange muligheder og vi håber at vi får tid og økonomi til at gennemfører bare nogle af dem.
Vi vil rigtig gerne åbne op for mere spisning, nærvær og samvær med alle der har lyst. Vi drømmer blandt andet om at kunne afholde fællesspisninger, have julehygge arrangementer, bag-i-børnhøjde-dag, æblemostdag og genbrugs-kreadage. Det hele skal foregå i de nye(gamle) lokaler i mejeriet, hvor omdrejningspunktet er hygge og samværet. Vi ser stedet som en mulighed for fællesskab og kreativitet, om det er med mad eller håndarbejde/design.
Håber på at vi kan blive ved med at udvide butikssortimentet, så der er et stort og godt udvalg af langtidsholdbare produkter med fokus på kvalitet, håndværk og æstetik.
Vi drømmer om at det bliver et sted, man kan komme hen og gå på opdagelse, blive inspireret og komme derfra med noget man virkelig kommer til at nyde.